Hvad hedder din forening til efternavn? SF, GF, SG&I, BK, IF eller noget helt andet?

Efternavnet fortæller noget om, hvilken gren af foreningsfamilien foreningen stammer fra. Som organisationsform gemmer den en brogede palet af danske skytte-, gymnastik- og idrætsforeninger på 15o års historie og stor livskraft.

For 125 år siden grundlage 10 fremsynede foregangsmænd Gørslev Idrætsforening, hvis 125 års jubilæum vi fejrer onsdag den 24. oktober med en reception i klubhuset og med jubilæumsfest lørdag den 27. oktober med en stor fest i Gørslev Forsamlingshus. I løbet af disse 125 år magt og meget forandret i samfundet, i dansk idrætsliv og i Gørslev Idrætsforening.

Sådan begyndte det!

I perioden 1840 til 1860 udvikledes i Danmark en stærk interesse for og kærlighed til fædrelandet. Flere faktorer var medvirkende hertil, bl.a. en ny grundlov, som gav større politisk frihed, samt det oplysningsarbejde, som Grundtvig og Kold med flere gennemførte. Grundtvig sagde om dette oplysningsarbejde:

`Når det hedder sig, at vi har lært noget, da vil det gerne sige, at vi har lært så meget tysk og latin og fransk og alle hånde russkumsnusk udenad, at vi ligesom er smidt hen i en krog. Målet er, at vække den slumrende fædrelandskærlighed og udvikle især folkets ungdom i en ægte dansk naturlig retning`.

Den moderne idræts gennembrud er sammenfaldende med den periode, som populært betegnes som det moderne gennembrud ca. 1880-1914. De Danske Skytteforeninger, oprettet i 1861, havde til formål at forberede de unge mænd gennem fysisk aktivitet, således at de kunne tage del i landets forsvar. Skydning og eksercits var de primære aktiviteter, siden kom gymnastikken til, og aktiviteterne blev udført i de mange nye skytteforeninger.

I byerne dannedes der i sidste halvdel af 1800-t. også foreninger med aktiviteter som fodbold, roning, gymnastik, kricket, sejlads og tennis på programmet. Idrætten blev i denne periode således udbredt til nye befolkningsgrupper; fra i Danmark at have været et over- og middelklassefænomen vandt den lidt efter lidt desuden udbredelse hos arbejderklassen.

Og netop arbejderklassen og bønnerne begyndte stille og rolig at tage foreningslivet til sig, hvilket Gørslev Idrætsforening, eller Slimminge Skytteforening som det hed fra starten er et godt eksempel på. Herom hedder det i den første gamle foreningsprotokol:

`År 1887 den 6. februar blev efter indbydelse af gårdejerne Anders Larsen, Niels Petersen og mejerist Laurits Petersen af Gjørslev, ungkarlene Ole Jørgensen og Frederik Andersen af Vollerslev, gårdejerne Frederik Henriksen, Hans Frederiksen og Hans Christensen samt ungkarlene Lars Frederik Hansen Rasmus Rasmussen af Slimminge afholdt et møde i Gjørslev Skole, hvor der blev dannet en skyttekreds, som derefter vedtog at forsøge at blive optaget som en kreds af Gammel Roskilde Amts Skytteforening.

Men på grund af en af bemeldte skytteforeningsforretningsudvalg tidligere vedtagne bestemmelser, kan ingen kredse uden for Gamle Roskilde Amt optages. Derefter blev der truffet overenskomst med 35´te kreds (Borup), at den henværende kreds måtte indtræde og blive en anden afdeling af 35´te kreds, hvilket forretningsudvalget har givet samtykke til.

Kredsen dannedes med grundlag af loven for Gammel Roskilde Amts Skytteforening, og i § 5 stk. 8 siger, at den første kredsbestyrelse vælges af kredsens stiftre. Valgte blev alle indbyderne og suplerede sig med Anders Larsen, Gjørslev som kredsforstander.

Gjørslev Skole den 6. februar 1887.`

Skydningen foregik på gårdejer Hans  Christensens eng (den nuværende Lundegård), senere flyttes skydningen ned til gårdejer Hans Frederiksen på Østergård i Slimminge, hvor man iøvrigt også afholdt de første baller. Det første bal i skytteforeningen blev afholdt en 24. oktober, og efterfølgende blev det bestemt af bestyrelsen at denne dato skulle være den officielle dato for foreningen! Derfor er det ikke, som mange ville tro den 6. februar, men det den 24. oktober.

På idrætspaldsen i dag står én af de gamle skydemure, som man byggede, da skydningen rykkede til Østergård i slutningen af 1890érne. I 2010 valgte bestyrelsen efter lov af Frederik Frederiksen (4 generation på Østergård), at flytte én af de bevaringsrige skydemure til idrætspladsen!

Af regnskabsbogen fremgår det, at man det første år havde 80 skydende medlemmer, mens 94 medlemmer betalte kontigent. De 80 skydende medlemmer måtte hver betale 4 øre for et medlemskort. Foreningen synes at have startet ganske enerisk, i det første år blev der skudt ialt 4.881 skud på forskellige afstande, og herudaf var ikke mindre 4.078 træffere. I samme tidsrum har man deltaget i amtsskydningen ved Lejre med 31 skytter, og her vundet 3 rifler og 2 præmier. En ganske flot start af den unge skytteforening.

I 1896 blev Dansk Idræts-Forbund, det senere Danmarks Idræts-Forbund (DIF), stiftet med det formål at etablere et fællesorgan for de mange idrætsforeninger og idrætsaktiviteter og bl.a. til støtte for fælles regler.

Selvom skyttebevægelsen fokuserede på den nationale opdragelse, bidrog den gennem gymnastikken sammen med den nye idrætsbevægelse med krav om fælles udgangspunkt for udøverne, ens regler for udøvelsen og sammenlignelige resultater til samfundets moderniseringsproces. De unge lærte her gennem træning og konkurrence værdien af præcision, disciplin og selvkontrol.

Omkring år 1900 bestod den organiserede del af dansk idræt således af en gymnastikbevægelse, der hovedsagelig havde sine rødder på landet, en idrætsbevægelse i byerne og en skyttebevægelse, der var begge steder, om end mest på landet. På generalforsamlingen i 1891 nævnes for første gang gymnastikforeningen, og senere formår foreningen at få medlemmer med til OL i London 1908 og igen i 1920 ved OL i Antwerpen. At gymnastikken er kommet til betyder at foreningen i 1898 skifter navn fra Slimminge Skytteforening til Slimminge- Skytte og Gymnastikforening.

Perioden fra ca. 1920 til efter 2. Verdenskrig blev præget af stigende medlemstilgang til foreningerne, nye og flere faciliteter, medieopmærksomhed og tilgang af nye specialdiscipliner, organiseret og udviklet af foreninger og specialforbund under DIF.

I skyttebevægelsen havde der fra organisationens start fra tid til anden været diskussion om prioritering mellem skydning og gymnastik, og i 1929 tog gymnasterne konsekvensen heraf og dannede De Danske Gymnastikforeninger, som i 1965 sluttede sig sammen med De Danske Ungdomsforeninger til De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger.

Fra midten af 1930′erne fik idrætten for alvor tag også i foreningerne under skytte- og gymnastikorganisationerne. Væksten i idrætten i denne periode var med til at opstille målsætningen “idræt for alle”, og dermed blev idrætten en del af en moderne velfærdsideologi. I 1937 fylder foreningen 50 år og ved samme lejlighed, grundet tiderne skifter foreningen navn igen til Gørslev Idrætsforening. Det er nemlig i dette årti, at håndbold og fodbold kommer på programmet – der spilles på den gamle idrætsplads bag Bakkegården i Gørslev.

Først i 1942 bliver den nuværende idrætsplads taget i brug – pladsen bliver indviet om sommeren, hvor mange aktiviteter er i gang for at fejrer overtagelsen. Og i 2012 fejrer idrætspladsen 70 år.

I 1946 blev Dansk Firmaidræts Forbund, DFIF, stiftet med henblik på organisering af idræt i relation til arbejdspladserne. Med Tipslovens vedtagelse i 1948 fik idrætssystemet tilført flere penge, hvilket skabte basis for bl.a. kvalificering af idrætsarbejdet, fx via støtte til træner- og lederuddannelser. Idrætten havde hidtil primært været en ungdomsbevægelse, men nu blev børn i højere grad en målgruppe for foreningernes arbejde.

I 1950érne afholder foreningen én masse baller i Gørslev Forsamlingshus, det trækker fulde huse hver gang. Også nytårsfester står foreningen for med stor succes. Senere i 1960érne er det de såkaldte pigtråd-baller som trækker opmærksom blandt de unge – i 1968 når foreningen at afholde hele 11 baller – årets samlede overskud er kr.5.201,- I 1969 afholdes der sågar en skønhedskonkurrence, hvor der blev valgt en “Miss Skovbo”

Det offentliges stigende engagement i form af tilskudsordninger, forøgelse af idrætsbyggeriet, gratis adgang til faciliteterne gav den organiserede idræt nogle af de bedste vilkår i verden. Også idrætten uden for det traditionelle foreningsliv voksede i omfang og fik efterhånden sin egen selvstændige målgruppe og organisering.

Hvor vilkårene for eliten og bredden tidligere ikke havde været væsentlig forskellige, udvikledes der især i 1970′erne klare forskelle i de forventninger og krav, der blev stillet til udøverne. Fx fordobledes eliteudøvernes træningsmængde, hvilket bl.a. stillede øgede krav til økonomisk støtte og kvalificering af træningsmetoder, tilsammen forhold, der var medvirkende til, at eliteidrætten søgte nye former for finansiering af aktiviteterne.

Bamintonén blomstrer i slutningen af 1960érne og i begyndelsen af 1970érne – det er også tiden, hvor en drøftelse af en idrætshal i Gørslev er op af vende. Desværre bliver dette forslag aldrig til noget. Efter at fodbolden har været lidt stille, så kommer der atter fremgang i denne afdeling, hvor det er især Peter Kold og Gert Jensen som i midten af 1970érne får samlet grundstammen til det som senere bliver de gyldne 80ér-drenge!

I 1979/80 bliver det nye klubhus indvidet på idrætspladsen – november 78´godkender bestyrelsen tegningerne til det nye klubhus – der forhandles fortsat med kommunen desangående. Endelig falder prikkerne på plads og byggeriet går i gang i det tidlige forår 1979.

Redaktion fortsætter på dette indlæg senere…